Valg og folkeafstemninger

Indenrigs- og Sundhedsministeriet varetager opgaver vedrørende folketingsvalg, folkeafstemninger, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd samt valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Ministeriet administrerer også den statslige partistøtteordning og er sekretariat for Valgnævnet.

Valgnævnet er et uafhængigt organ, der træffer afgørelse i visse sager om optagelse på valglisten og behandler ansøgninger om godkendelse af partinavne på nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Valgnævnet træffer endvidere afgørelse om afsættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd.

Ministeriet er endvidere ansvarlig for det digitale system til indsamling af vælgererklæringer for partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, i form af hjemmesiden vælgererklæring.dk.

Find os også her:

Aktuelt

Pressemeddelelser