Udlandsdanskeres valgret

Hvis du flytter fra Danmark, kan du som udgangspunkt ikke stemme til valg og folkeafstemninger i Danmark. Det kan du kun, hvis du søger om det, og hvis du kan anses for at have bevaret fast bopæl i Danmark i valglovens forstand.

På denne side kan du læse om de forskellige muligheder for at blive optaget på valglisten efter ansøgning.

Kan jeg stemme, hvis jeg er flyttet fra Danmark til udlandet (ikke Færøerne eller Grønland)?

Opholder du dig i udlandet, kan du som udgangspunkt ikke stemme til valg eller folkeafstemninger i Danmark.

Du kan dog søge om optagelse på folketingsvalglisten. Det vil give dig ret til at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men ikke til kommunale og regionale valg.

Du kan også søge om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg (københavnervalglisten). Det vil give dig ret til at stemme til Europa-Parlamentsvalg, men ikke til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale og regionale valg. Hvis du ikke lever op til betingelserne for at blive optaget på folketingsvalglisten, f.eks. fordi du har været udrejst for længe, kan du alligevel blive optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg, hvis du bor i et andet EU-land.

Læs mere om de to valglister nedenfor.

Om folketingsvalglisten

Hvem kan blive optaget på folketingsvalglisten?

Følgende personer kan optages på folketingsvalglisten efter ansøgning:

  • Personer, der forventer at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.
  • Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget.

Derudover kan følgende personer optages, hvis deres ophold i udlandet er midlertidigt (hvilket efter fast praksis betyder, at opholdet hverken må forventes at blive permanent eller have oversteget 8 år):

  • Personer, der er udsendt af danske offentlige myndigheder og institutioner, private virksomheder eller foreninger i Danmark.
  • Personer, der ansat i internationale organisationer, hvoraf Danmark er medlem (dvs. sammenslutninger af stater, som staten Danmark er medlem af).
  • Personer, der er udsendt af danske hjælpeorganisationer.
  • Personer, der opholder sig i udlandet af uddannelsesmæssige årsager.
  • Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager.
  • Personer, der opholder sig i udlandet, og hvis tilknytning til riget kan sidestilles med de ovennævnte personer.

Også medfølgende ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere til de nævnte personer kan efter (egen) ansøgning optages på folketingsvalglisten på samme vilkår.

Hvem kan typisk ikke blive optaget på folketingsvalglisten?

Kommunerne og Valgnævnet træffer afgørelse om alle ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten.

Du kan læse mere om, hvad der efter Valgnævnets praksis kan og ikke kan føre til optagelse, i kapitel 4 i Valgnævnets beretning.

Som eksempler på personer, der som udgangspunkt ikke vil kunne blive optaget på folketingsvalglisten, kan nævnes:

  • Personer, hvis ophold i udlandet allerede har oversteget 8 år, eller som forventer at blive i udlandet permanent.
  • Personer, der opholder sig i udlandet på grund af boligforhold, for at søge arbejde, for at flytte sammen med en partner eller på grund af andre familiemæssige eller personlige forhold.
  • Personer, der er lokalt ansat i udenlandske virksomheder, eller som arbejder som selvstændig eller freelancer i udlandet.
  • Personer, der er lokalt ansat i internationale organisationer, der ikke er en sammenslutning af stater, f.eks. NGO’er o.lign.
  • Personer, der er lokalt ansat i en dansk virksomheds udenlandske afdeling uden nogen forudgående tilknytning til virksomheden i Danmark.
  • Personer, der er lokalt ansat på danske eller udenlandske repræsentationer i udlandet.

Det forhold, at en person arbejder, er skattepligtig eller ejer fast ejendom i Danmark, har efter Valgnævnets faste praksis ingen betydning for vurderingen.

Hvordan ansøger jeg om at blive optaget på folketingsvalglisten?

Du kan søge om optagelse på folketingsvalglisten ved at indgive en ansøgning til din seneste bopælskommune.

De fleste kommuner tilbyder en selvbetjeningsløsning til indgivelse af ansøgninger på Borger.dk. Du kan dog også udfylde dette ansøgningsskema og indsende det til kommunen.

I visse tilfælde videresender kommunen ansøgningen til Valgnævnet, der så vil afgøre sagen.

Hvornår skal jeg ansøge om at blive optaget på folketingsvalglisten?

Du kan ansøge i forbindelse med, at du anmelder udrejse, eller på et senere tidspunkt.

For at kunne nå at stemme til et valg i Danmark skal din ansøgning dog være færdigbehandlet senest 7 dage før valgdagen. Det vil tage kommunen eller Valgnævnet noget tid at behandle din ansøgning. Du bør derfor sende ansøgningen ind i god tid inden næste valg.

Du kan godt brevstemme, før du har fået svar på din ansøgning. Hvis du får afslag på din ansøgning, vil din brevstemme dog ikke blive talt med. Læs mere om brevstemmeafgivning nederst på siden.

Bliver du optaget på folketingsvalglisten, gælder optagelsen som udgangspunkt i 2 år. Du vil få et brev om, hvor længe optagelsen gælder, og om hvad du skal gøre, hvis du vil søge om forlængelse efter udløbet af de 2 år.

Om valglisten til Europa-Parlamentsvalg (københavnervalglisten)

Hvem kan blive optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg?

Danske statsborgere, der er fyldt 18 år og bor i et af de øvrige EU-lande, har efter ansøgning ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Det gælder også for de danskere, der ikke lever op til betingelserne for at blive optaget på folketingsvalglisten (se ovenfor). Der er således ingen krav til, hvorfor du opholder dig det pågældende EU-land, eller hvor længe dit udlandsophold har varet e.l.

Hvordan ansøger jeg om at blive optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg?

Du kan søge om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg ved at udfylde dette ansøgningsskema og indsende det til Københavns Kommune.

Hvornår skal jeg ansøge om at blive optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg?

Du kan ansøge i forbindelse med, at du anmelder udrejse, eller på et senere tidspunkt.

Du skal dog være opmærksom på, at du kun optages på valglisten for 2 år. Hvis der er mere end 2 år til Europa-Parlamentsvalget, skal du derfor søge om optagelse på valglisten igen for at kunne stemme til valget.

Ansøgningen skal være færdigbehandlet senest 15 dage før Europa-Parlamentsvalget i Danmark, for at du kan stemme til valget. Det vil tage kommunen noget tid at behandle din ansøgning. Du bør derfor sende ansøgningen ind i god tid inden næste valg.

Du kan godt brevstemme, før du har fået svar på din ansøgning. Hvis du får afslag på din ansøgning, vil din brevstemme dog ikke blive talt med. Læs mere om brevstemmeafgivning nederst på siden.

Kan jeg stemme, hvis jeg er flyttet fra Danmark til Færøerne eller Grønland?

Hvis du flytter fra Danmark til Færøerne eller Grønland, kan du som udgangspunkt ikke stemme til valg i Danmark.

Du kan stemme til folketingsvalget på Færøerne eller i Grønland på de kandidater, der stiller op der, og til folkeafstemninger, der afholdes på Færøerne og i Grønland, samt til de lokale valg på Færøerne og i Grønland.

Du kan ikke stemme til kommunal- og regionalvalget i Danmark.

Du kan som udgangspunkt heller ikke stemme til folkeafstemninger, der alene afholdes i Danmark, eller til Europa-Parlamentsvalg. Du kan dog søge om at blive optaget på nordatlantvalglisten, hvis du tilhører en af de særlige persongrupper, der uanset opholdet i på Færøerne eller i Grønland anses for at have bevaret fast bopæl i Danmark i henseende til disse valg. Det vil give dig ret til at deltage i folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland, og Europa-Parlamentsvalg.

Om nordatlantvalglisten

Hvem kan optages på nordatlantvalglisten?

Følgende personer kan optages på nordatlantvalglisten efter ansøgning:

  • Personer, der forventer at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.
  • Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færørene eller i Grønland.

Derudover kan følgende personer optages, hvis deres ophold på Færøerne eller i Grønland er midlertidigt (hvilket efter fast praksis betyder, at opholdet hverken må forventes at blive permanent eller have oversteget 8 år):

  • Personer, der er udsendt af danske offentlige myndigheder og institutioner eller private virksomheder eller foreninger i Danmark.
  • Personer, der ansat i internationale organisationer, hvoraf Danmark er medlem (dvs. sammenslutninger af stater, som staten Danmark er medlem af).
  • Personer, der er udsendt af danske hjælpeorganisationer.
  • Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af uddannelsesmæssige årsager.
  • Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af helbredsmæssige årsager.
  • Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og hvis tilknytning til Danmark kan sidestilles med de ovennævnte personer.

Også medfølgende ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere til de nævnte personer kan efter (egen) ansøgning optages på nordatlantvalglisten på samme vilkår.

Hvem kan typisk ikke blive optaget på nordatlantvalglisten?

Betingelserne for at blive optaget på nordatlantvalglisten er identiske med dem, der gælder for optagelse på folketingsvalglisten. Se derfor afsnittet ”Hvem kan typisk ikke blive optaget på folketingsvalglisten?” ovenfor for nærmere om Valgnævnets praksis i disse sager.

Hvordan søger jeg om at blive optaget på nordatlantvalglisten?

Du kan søge om optagelse på nordatlantvalglisten ved at udfylde dette ansøgningsskema og indgive det til Københavns Kommune.

Hvornår skal jeg ansøge om at blive optaget på nordatlantvalglisten?

Du kan ansøge i forbindelse med, at du anmelder flytning fra Danmark, eller på et senere tidspunkt.

Ansøgningen skal være færdigbehandlet senest 7 dage før folkeafstemningen eller Europa-Parlamentsvalget i Danmark, for at du kan stemme til det pågældende valg. Det vil tage kommunen eller Valgnævnet noget tid at behandle din ansøgning. Du bør derfor sende ansøgningen ind i god tid.

Du kan godt brevstemme, før du har fået svar på din ansøgning. Hvis du får afslag på din ansøgning, vil din brevstemme dog ikke blive talt med. Læs mere om brevstemmeafgivning nederst på siden.

Bliver du optaget på nordatlantvalglisten, gælder optagelsen som udgangspunkt i 2 år. Du vil få et brev om, hvor længe optagelsen gælder, og om hvad du skal gøre, hvis du vil søge om at få optagelsen forlænget efter udløbet af de 2 år.

Kan jeg stemme, hvis jeg er fuldt frataget den retlige handleevne (umyndig) og bosat i et land uden for EU?

Hvis du er umyndig (fuldt frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.) og opholder dig i et land uden for riget, der ikke er medlem af EU, kan du søge om at blive optaget på tredjelandsvalglisten til Europa-Parlamentsvalg.

Det vil give dig ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, men ikke i folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale og regionale valg.

For at blive optaget på tredjelandsvalglisten skal du benytte dette ansøgningsskema og indgive det til Københavns Kommune.

For at kunne nå at stemme til et Europa-Parlamentsvalg skal din ansøgning være færdigbehandlet senest 7 dage før valgdagen. Det vil tage kommunen eller Valgnævnet noget tid at behandle din ansøgning. Du bør derfor sende ansøgningen ind i god tid inden næste valg.

Bliver du optaget på tredjelandsvalglisten, gælder optagelsen som udgangspunkt i 2 år. Du vil få et brev om, hvor længe optagelsen gælder, og om hvad du skal gøre, hvis du vil søge om at få optagelsen forlænget efter udløbet af de 2 år.

Brevstemmeafgivning i udlandet, på Færøerne og i Grønland

Hvis du opholder dig i udlandet og derfor er forhindret i at stemme i Danmark på valgdagen, kan du i stedet brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i udlandet.

Se Udenrigsministeriets oversigt over danske repræsentationer i udlandet.

Du kan også brevstemme på Færøerne og i Grønland, også til Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger, der ikke afholdes der.

Du kan godt brevstemme til et valg, før du har fået svar på din ansøgning om at blive optaget på valglisten. Din stemme tælles dog kun med, hvis du er eller bliver optaget på valglisten inden for de gældende frister (7 dage før valgdagen bortset fra valglisten til Europa-Parlamentsvalg, hvor fristen er 15 dage før valgdagen). 

Der er ikke nogen sidste frist for, hvornår du skal have brevstemt i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, for at din stemme kan blive talt med, men din brevstemme skal være afgivet i så god tid før valgdagen, at den kan nå at blive sendt hjem og være modtaget i din tidligere bopælskommune, inden afstemningen på valgdagen begynder. Hvis du er eller bliver optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg eller folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget (københavnervalglisten, nordatlantvalglisten eller tredjelandsvalglisten, se ovenfor), skal din brevstemme sendes til Københavns Kommune.

Husk at medbringe legitimation, f.eks. pas, kørekort eller sundhedskort.