Bindende kommunale folkeafstemninger

Et flertal i en kommunalbestyrelse kan beslutte at afholde en bindende folkeafstemning om en sag i kommunen. Det er dog ikke alle sager, der kan afholdes folkeafstemninger om.

Hvordan udskrives en bindende kommunal folkeafstemning?

Det er op til et flertal i kommunalbestyrelsen at beslutte, om der skal afholdes en folkeafstemning. Der kan kun afholdes bindende folkeafstemninger i kommunerne og ikke i regionerne.

Ved folkeafstemningen skal vælgerne stemme om en beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet i en sag. Det vil sige, at vælgerne enten godkender eller forkaster den pågældende beslutning.

En folkeafstemning skal afholdes tidligst 2 og senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde folkeafstemningen. Folkeafstemningen skal altid være afholdt inden for kommunalbestyrelsens valgperiode.

Hvad kan der afholdes bindende kommunal folkeafstemning om?

Som udgangspunkt kan der afholdes folkeafstemning om alle de sager, som kommu-nalbestyrelsen behandler.

Dog kan der ikke afholdes folkeafstemning om disse sager:

  • Beslutninger om sager, der vedrører statslige og regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning (f.eks. statslige anlægsprojekter).
  • Beslutninger i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeafstemning kan medføre en tilsidesættelse af lovgivningen eller være i strid med en afgørelse.
  • Beslutninger efter reglerne i lov om kommunernes styrelse kapitel V, §§ 57-59 og efter regler fastsat i medfør heraf (regler om den økonomiske forvaltning af kommunen).
  • Beslutninger om skatter, afgifter og gebyrer.
  • Beslutninger, der afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridiske personer.

For eksempel vil der kunne afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om placeringen af et nyt plejehjem, om lukning af en skole, om at andre kommuner kan foretage vielser i kommunen, om at sende en ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet om opdeling eller sammenlægning af kommuner osv.

Hvad indebærer det, at folkeafstemningen er bindende?

Folkeafstemningerne er bindende i resten af kommunalbestyrelsens valgperiode. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen i resten af valgperioden ikke kan træffe en ny beslutning i sagen uden at afholde en ny folkeafstemning.

Den nye kommunalbestyrelse, der tiltræder efter et kommunalvalg, vil dermed ikke være bundet af en folkeafstemning, der blev afholdt i den tidligere kommunalbestyrelses valgperiode.

Hvor længe en folkeafstemning er bindende, vil derfor afhænge af, hvornår i kommunalbestyrelsens valgperiode folkeafstemningen afholdes.

Hvem kan stemme?

Det er de samme personer, der kan stemme til bindende kommunale folkeafstemninger som til kommunale valg.

Det vil sige, at enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, har valgret til bindende folkeafstemninger i kommunen. For personer, der ikke er statsborgere i et EU-land eller i Island eller Norge, er valgretten dog betinget af 3 års forudgående fast bopæl i riget.

De personer, der har valgret til bindende kommunale folkeafstemninger, optages automatisk på valglisten.

Følgende personer har ikke valgret til bindende kommunale folkeafstemninger:

  • udlændinge, der er på tålt ophold,
  • udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
  • udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
  • udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.