Sideordnet eller kredsvis opstilling?

Publiceret 10-06-2015

Hvad er forskellen på, om et parti opstiller deres kandidater sideordnet eller kredsvis? Få svaret her.

Partier, der stiller op til folketingsvalget, kan vælge at opstille deres kandidater på to måder: Enten sideordnet eller kredsvis. Hvad det enkelte parti vælger, har stor indflydelse på, hvem der i sidste ende bliver valgt ind i Folketinget. 

Sideordnet opstilling

Når stemmerne gøres op, får kandidaterne deres personlige stemmer plus hans eller hendes andel af partiets stemmer i opstillingskredsen. Hvis en kandidat f.eks. får ti procent af alle de personlige stemmer i en opstillingskreds, får kandidaten også ti procent af de stemmer, partiet har fået i opstillingskredsen som rene partistemmer. En partistemme er en stemme, hvor vælgeren har sat krydset ud for partiets navn og altså ikke har stemt personligt. Fordelingen af partistemmer sker for hver opstillingskreds for sig.

De kandidater, der samlet får flest stemmer - partistemmer og personlige stemmer - er valgt.

På stemmesedlen står alle partiets kandidater i storkredsen opført i alfabetisk rækkefølge. De kandidater, der stiller op i opstillingskredsen, står desuden øverst og er fremhævet med fed skrift.

Partiet kan på forhånd have nomineret én af kandidaterne i hver opstillingskreds til spidskandidat, så denne kandidat står øverst foran de andre. Nominering af en spidskandidat betyder ikke noget for kandidatudvælgelsen, men indebærer alene, at kandidaten står foran partiets øvrige kandidater på stemmesedlen.

Kredsvis opstilling

Et parti kan også vælge kredsvis opstilling. Det betyder, at partiet kun stiller én kandidat op i hver opstillingskreds. Denne kandidat vil stå øverst og være fremhævet med fed skrift. Du kan dog også stemme på partiets kandidater, der er opstillet i de andre opstillingskredse i den storkreds, hvor du bor. De vil stå opført på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter opstillingskredsens kandidat.

Ved kredsvis opstilling er det kun én kandidat, der får alle partistemmerne i den enkelte opstillingskreds – de skal altså ikke fordeles som ved sideordnet opstilling. Den eller de kandidater, der samlet set har flest personlige stemmer og partistemmer, bliver valgt.

Et parti med kredsvis opstilling kan vælge at prioritere kandidaterne, så partiet opstiller kandidaterne kredsvis med partiliste. Så bestemmer partiet, hvilken rækkefølge kandidaterne skal stå i på stemmesedlen. Opstillingskredsens kandidat vil dog altid stå øverst og være fremhævet med fed skrift i sin egen opstillingskreds.

Partiets mandater vil som hovedregel blive fordelt mellem partiets kandidater i storkredsen i den rækkefølge, som partiet har besluttet på forhånd, også selvom en kandidat længere nede på listen måske har flere personlige stemmer end dem, der bliver valgt. En kandidat, der får tilstrækkeligt mange personlige stemmer og/eller partistemmer, kan dog ”sprænge listen” og således blive valgt frem for kandidater, der står højere på listen.

 

Kontakt