Når du møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en stemmemodtager til stede, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis, vil du få udleveret en stemmeseddel og en kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal udfylde med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt på forhånd maskinelt af kommunen. Du skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når du har brevstemt, se nærmere nedenfor.
Du vil få anvist et sted, hvor du kan udfylde stemmesedlen, uden at nogen kan se, hvad du stemmer.
Ved folketingsvalg og ved kommunal- og regionalvalg udfyldes stemmesedlen ved, at du anfører navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti/kandidatliste, der har kandidater opstillet i den storkreds (ved folketingsvalg), kommune (ved kommunalvalg) eller region (ved regionalvalg), hvor du er optaget på valglisten.
Ønsker du at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds, kommune eller region, anfører du navnet på kandidaten på stemmesedlen, eventuelt med tilføjelse af partinavnet, listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen.
Det samme gælder ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg, hvor alle partier og kandidater stiller op i hele landet.
På det sted, hvor du afgiver din brevstemme, vil du kunne se en liste med de partier/kandidatlister og kandidater, der er opstillet til det pågældende valg, og eventuelle valgforbund, der måtte være indgået mellem partier/kandidatlister ved valget (dog ikke ved folketingsvalg, hvor man ikke kan indgå valgforbund). Ved folketingsvalg offentliggøres kandidatfortegnelserne ca. 8 dage før valgdagen. Ved kommunal- og regionalvalg og Europa-Parlamentsvalg er kandidatfortegnelserne klar, når brevstemmeafgivningen begynder.
Hvis du vil stemme personligt på en kandidat, før kandidatfortegnelserne er klar, skal du selv undersøge på partiernes/ kandidatlisternes hjemmeside eller andre steder, hvilke kandidater partierne/kandidatlisterne har tænkt sig at opstille. Du kan dog først være sikker på, hvilke kandidater der stiller op, når kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort af myndighederne.
Hvis du allerede har brevstemt, når kandidatlisterne offentliggøres, og på det tidspunkt finder ud af, at du gerne ville have stemt på et andet parti eller kandidat, kan du brevstemme igen. Det er altid den sidst afgivne brevstemme, der tæller.
Hvis du ønsker at brevstemme i en anden storkreds/kommune/region end din egen, skal du dog under alle omstændigheder selv på forhånd undersøge, hvilke kandidater der stiller op i din storkreds (ved folketingsvalg), kommune (ved kommunalvalg) eller region (ved regionalvalg).
Ved folkeafstemninger udfylder du brevstemmesedlen ved at sætte et kryds ved feltet ud for "Ja", hvis du støtter lovforslaget eller loven, som der stemmes om, eller "Nej", hvis du ikke kan støtte lovforslaget eller loven, som der stemmes om.
Når du har udfyldt eller afkrydset brevstemmesedlen, skal du lægge den i den lille farvede konvolut, som du vil få udleveret sammen med stemmesedlen. Herefter skal du udfylde følgebrevet og underskrive det, mens stemmemodtageren ser på. Stemmemodtageren skal herefter attestere følgebrevet, hvorved der skrives under på, at alt er gået rigtigt til.
Herefter lægger du konvolutten med stemmesedlen samt følgebrev i en større yderkuvert, og lukker yderkuverten, mens stemmemodtageren ser på. På yderkuverten angives dit navn, fødselsdato og bopæl. Herefter er det stemmemodtageren ved brevstemmestedet, der sørger for at sende brevstemmen til din bopælskommune, så den kan indgå i optællingen af stemmer på valgdagen.
Hvis du efterfølgende fortryder din stemme, kan du godt brevstemme igen. Det vil altid være den senest afgivne brevstemme, der tæller med i optællingen af stemmer på valgdagen. Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen.